108
PETER SCHRAM.
altsaa meget slette, og De har faaet en skammelig Løn for al den Flid, De har anvendt paa at uddanne Deres ypperlige Talent, et Talent, som aabner Dem en Vej, hvorhen De gaar, selv om vore usle Forhold her skulle gøre Dem det utaaleligt at gaa som Elev imellem de kongelige Sangerklokkere.
»I hvad der end sker, véd Peter, at han kan stole paa mig …. Syng, hvor og naar De vil, jeg glæder mig til at læse Deres Ros i Aviserne. Studiren Sie fleissig, især Dybden og Trillen.
»Lad mig se, at De feder Dem godt, at De kan have noget at modstaa den af Direktionen bestemte Sultekur med. — Vær ikke bange, Schram, i Reverentsgaden skal De alle Tider finde en Plads hos Deres o. s. v.«
Her er endnu Tonen lystig, men i et straks efter skrevet Brev følger en fuldkommen Oprørsplan; den varmblodige Rung har sikkert ikke kunnet forstaa, at Schram tøvede med at foretage et eller andet Skridt. Han lægger nu alt tilrette for ham:
»Kære Schram! Den kgl. Theaterdirektion har bestemt Dem et Tillæg af 50 Rdl. Hvad De i dette Tilfælde finder rigtigt at gøre, kan De jo egentlig kun selv bestemme, dog vil jeg gøre Dem opmærksom paa følgende, hvad De nøje maa overveje, inden De tager nogen Bestemmelse. Her er nemlig kun Valget mellem to Ting, enten maa De finde Dem i alt, hvad Direktionen finder for godt at byde, eller De maa sætte den Stolen for Døren og saaledes prøve paa at nøde den til at opfylde Deres billige Fordringer, ved hvilken Lejlighed De jo rigtignok kunde staa Fare for at faa Deres Afsked. Bestemmer De Dem for det første, vil
