111
PETER SCHRAM.
det store Brev blev aldrig skrevet. Schram blev rolig liggende paa Fyn — indtil der en smuk Dag i Avgust Maaned kom et lille Brev, ikke mer end fire Linjer fra Collin, hvori der stod, at det havde været Direktionen ukært, at Schram ikke havde indfundet sig ved Theaterarbejdets Begyndelse, og man derfor ventede, at han uden videre Ophold og paa hurtigste Maade begav sig tilbage til Hovedstaden.
Samme Dag satte Schram sig i Diligencen. Der var kommet nyt Liv i Operaen ved Glaesers Udnævnelse til Kapelmester. Schram blev modtaget med aabne Arme af denne, for hvem hans Lærehurtighed var en højst behagelig Afveksling fra det Slid, han havde haft med Operaens mange grundumusikalske Kræfter. I September Maaned sang Schram Gessler i Wilhelm Tell, der blev en sand Triumf for den nye Orkesteranfører. Ellers fik han ingen større Rolle i denne Sæson, men der forefaldt i denne en Begivenhed, som ikke fik ringe Betydning for Schram, og det var Jenny Linds Optræden i København. Han lærte den store Sangerinde at kende, og hun, som skattede Schrams Kunst, beklagede meget de fortrykte Forhold, under hvilke han levede. Atter kom det naturligvis paa Tale, om han ikke skulde forlade Danmark. »Den svenske Nattergal« lovede ham sin Understøttelse, hvis han vilde prøve Lykken i Stockholm. Imidlertid trak det Sommeren over uden Afgørelse, og først i November 1843 tilskrev Schram hende saaledes:
Til Velædle Demoiselle Jenny Lind.
»Idet jeg herved tolker Nordens største Sangerinde min varmeste og beundrende Tak for den høje Nydelse, som De
