JOACH. DAN. PREISLER. 157
En tydeligere Forestilling vil det give, at han spillede Prinsen i Emilia Galotti, skønt dette Stykke desværre ikke mere opføres. Den elegante Vellystning, Kunstenthousiasten, Skønhedselskeren, Fyrsten med Fyrstemoral, der saa godt forstaar at lade uafvidende om de Forbrydelser, hans højre Haand Marinelli begaar til Fordel for hans Planer, hele denne karakterløse Karakter gengav Preisler til Fuldkommenhed, Rahbek bebrejder ham kun en lidt overdreven Nonchalance. Ellers var den stramme Holdning, han med Lethed paatog sig, Anledning til at en Mængde Officersroller overgaves ham. Han har selv oversat et af de bekendteste Soldaterstykker, Farquhars Hververne, men heri tildelte han sig Skurkens Rolle, den kønne Lord Brazen, som alt staar i Begreb med at ægte den rige Arving, da det viser sig, at hans Lordskab ligger i Maanen, at hans Rigdomme kun er Tærninggevinst, og at det Officerspatent, til hvilket han har tjent sig op fra Menig, har bragt ham til at leve som Lykkeridder. En ganske tilsvarende Figur, v. Aberwitz, udførte han i P. A Heibergs Skuespil De Vonner og de Vanner, der til Skam for dansk Smag kun er opført siger og skriver tre Aftener paa samme Scene, hvor Stykker som Slægtningene er gaaet 78 Gange.
Af elegante Bedragere har Preisler hele Rækker at opvise; Skyggerne blive stadig sortere og sortere. Hyklere, Forførere, Forrædere, Spillere, en Hærskare af onde Aander marcherer frem. Fremfor alt er der alle Hykleres Hyklere, selve Tartuffe, der af Preisler spilledes som elegant Verdensmand, i Kraft af en af de mange Fortolkninger, der i Tidernes Løb ere prøvede paa denne Skikkelse, som man prøver kostbare Indfatninger om en sjælden Perle. Preisler
