160 JOACH. DAN. PREISLER.
De tre Kunstnere gjorde den alle Berejste velbekendte Erfaring, at Franskmænd sædvanligvis kun vise Fremmede en kold Høflighed og ugærne aabne dem deres Hus.
Preisler havde flere Gange rejst om Sommeren — sammen med sin Kone — for at se fremmed Komedie, rigtignok ikke længer end til Hamburg. Der havde han dog set det bedste Skuespil, der gaves i Tyskland, thi i denne By spillede den store Skuespiller Schröder med sin Trup. Selv et Geni, vidste han at omgive sig med store Talenter, og var uovertræffelig som Lærer og Instruktør; de Forestillinger, han bragte tilveje, vare mønsterværdige. Det var ogsaa herhen, at Rejsen først gik — den varede fra København til Hamborg fulde fire Dage. I Beskrivelsen af Schröders Theater, som overalt i Preislers ]ournal, ser man, hvor agtpaagivende han var paa hver eneste Forestilling, hvor nøje han mærkede sig det mindste Træk i Udførelsen, og paa Skuespillervis opholder han sig oftest ved Smaatrækkene. Det er en Fornøjelse at læse saa kyndige og samvittighedsfulde Domme over Enkeltheder i hans Kunst.
Eller rettere, det vilde være en Fornøjelse, hvis ikke denne Bog, der iøvrigt har en rædsom Ortografi, var skrevet paa saa ubehjælpsomt et Sprog, at man trættes stærkt ved Læsningen. Den er karakteristisk nok for Forfatteren. Der vrimler i den af den smukke Piger, og omend Preisler ikke fortæller sine egne Kærlighedshistorier, saa er han lidet diskret, naar det gælder Saabye, paa hvem de smukke Wienerinder synes at have gjort et mægtigt Indtryk. Man mærker helt igennem, at Forfatteren ingen Kvækernatur er. De Tre morede sig fortrinligt og saa' sig godt om. Det er underholdende, selv for dem, der ingen dramaturgisk
