FRU HENNINGS 225
uden selv at vide det, trofast af Instinkt, pyntet uden Luksus, og bliver forkælet af alle, som Fru Hennings fra første Færd er blevet det af Publikum.
Fra Balletten medbragte hun Bestræbelsen mod den vidt drevne Uskyldighed. Bournonville havde sine gode Grunde, som jeg i en følgende Skitse kommer nøjere ind paa, til at gøre Balletten saa usanselig, som man ikke skulde have trot det muligt. Han forlangte først og fremmest af sine kvindelige Elever en stræng Kulde i det Erotiske, som ogsaa vor Ballets nuværende Primadonna fuldkommen har tilegnet sig. Han gik saa vidt i sin Frygt for det Lidenskabelige, at han end ikke lagde nogen Vægt paa det Karakteristiske: en neapolitansk Fiskerpige og en norsk Jente gik begge ind under samme Kvinde-Ideal, hvilket Bournonville, kemisk talt, stræbte at fremstille saa rent som muligt. Men Virkeligheden hævner sig altid, naar Kunsten tror at kunne vise den Ringeagt. Den Bournonvilleske Ballet kunde ikke undgaa at henfalde til en Unatur, der frastødte Publikum.
Saaledes havde Fru Hennings ikke lidt at overvinde, da hun skulde debutere. Hun maatte saa at sige glemme alt, hvad hun, den tyveaarige Pige, lige havde lært og var bleven dresseret til hver Dag af en stræng og dygtig Læremester. Heldigvis havde tidligt en anden, ikke mindre despotisk Lærer, faaet Blik for hendes Begavelse, og allerede i flere Aar havde Professor Høedt læst med hende. Han ønskede at drage hende bort fra Dansen, men Bournonville stred haardt imod, og var maaske endda gaaet af med Sejren, hvis ikke Fru Hennings af Sundhedshensyn havde ønsket at opgive den anstrængende Ballettjeneste. Saaledes sejrede det gode Princip over det onde, Skuespilkunsten
15
