226 FRU HENNINGS.
over Balletten, thi der stikker i Virkeligheden noget af en Principkamp i denne Strid mellem Bournonville og Høedt. Den gamle Balletmester var fortvivlet over sit Nederlag og meget forbitret paa Høedt, som forberedte Fru Hennings til hendes første Optræden, der fandt Sted 13. December 1870. Høedt havde valgt Agnes i Fruentimmerskolen.
Debuten var glimrende, den vidnede paa éngang om Fru Hennings medfødte Begavelse og gjorde hendes Lærer den største Ære. Den unge Kunstnerinde overraskede ved en Diktion, der faldt naturlig og følt, og ved en mosaikagtig Behandling af Repliken. Hvert Ord levede sit eget Liv og hver Scene var arbejdet ind i sin Stemning og Tonart: det var Høedts gamle Principer, der kom tilorde gennem Begynderindens rene men spinkle Talestemme. Fru Hennings Billede af Agnes havde en Ynde, der mindede om et Greuze'sk Hovede: et fint lille Ansigt med Næsen svagt opadbøjet, med et blødt og lidt vagt Blik; Stykket mellem Næse og Overlæbe stærkt spændt, hvad der giver et noget knibsk Udtryk. Glanspunktet i Fremstillingen var Oplæsningen af de berømte Regler for Konens Pligter i Ægtestanden. Agnes læste i Begyndelsen ganske troskyldigt og andægtigt, som om det var en Remse, der ikke vedkom hende, efterhaanden som hun kom længere frem, blev hun uhyggelig ved Indholdet, skønt hun slet ikke forstod det; hendes Forbavselse over alle disse Forbrydelser, Konen kan begaa, steg til Sorg og Frygt, og tilsidst blev den stakkels Pige saa tung om Hjærtet, at hun for Hulken og Taarer knap kunde faa Ordene frem. Høedt havde indset, at den slette Oversættelses smagløse Indhold snarere burde skjules end fremhæves ved Recitationen, og havde derfor indrettet
