308 LUDVIG PHISTER
som godmodig, skikkelig og rar, men sløv til Dagligdags og despotisk i Rusen. Hans komiske Sider maatte saa forsone det Hæslige i Karakteren, ligesom de nu tilsløre det Tragiske, men rimeligvis vilde man i vor Tid kun daarligt skatte en ny Spillemaade af jeppe, efterat man med Rette har faaet den gamle kær i Phisters Fremstilling; thi jeg behøver jo ikke at sige, at den var et Mesterværk. Der er meget faa flittige Theatergængere, som ikke indvendigt formaa at reproducere de vekslende Betoninger og Overgange i de berømte Repliker, som ere fæstede i vor Erindring netop i den af Phister skabte Form.
Den inderlige Forknythed, som betegnede Jeppe, brugte Phister ogsaa i nogle moderne Roller, som f. Eks. Skolelærer Sørensen i Intrigerne, og det samme Karaktertræk fremtraadte tildels i hans Per Degn. Han kunde ikke ret faa Hold paa denne Figur — skønt Enkeltheder som Sangscenen vare fortrinlige — fordi Per Degns Dumhed har dobbelt Bund, idet den, for Omgivelserne og for ham selv undertiden, staar som Klogskab. Phister yndede saadanne Taaber, som alle kunde se vare Taaber og som i det Højeste momentvis kunde være fiffige. Men Per var dum for Erasmus og klog for alle de andre, og han selv troede atter halvt paa sig selv — denne fine Nuanceren glippede for Phister. Han vidste ikke ret, fra hvilket Synspunkt han skulde tegne Figuren. Desuden har altid det Skrydende eller Broutende faldet Phister vanskeligt, maaske fordi han selv i sit Liv var lige langt fra Praleri og falsk Beskedenhed. Visse Militærroller syntes derfor mindre heldige. Man troede ikke ret paa Phisters Martialskhed, f. Eks. som Dragonofficeren i Tonietta, endog her mærkede man, at Skue-
