346 EMIL POULSEN.
standig rullede hans Tales Torden. Man savnede den Stilhed, som forbereder og afløser Uvejret. En saa potenseret Lidenskabelighed maatte umuliggøre den Art Liv, Shylock fører. Han er jo dog andet end en Rasende, han er en stor Købmand, han besidder Forstandssmidighed og Tænkekraft, han er desuden, paa samme Tid som hans Snurrigheder vække Latter, selv fuld af Lune og Vid. Lutter Sider af Shylocks Karakter, der ikke kom frem i Poulsens Tale, thi denne var i sin Ensformighed ligesom uigennemsigtig, den gav intet Indblik i Shylocks Sjæl. I Enkeltheder var det let at paapege, hvor Poulsens Opfattelse ikke slog til; han fremhævede ikke i første Scene Shylocks Drillerier, ikke Glæden over, at hans Fjende maa søge ham, den Forhaanede, og bede om Hjælp, han lod ikke Shylock i sit Hjem føle sig som Patriark: Poulsen gik omkring med snigende Skridt, istedenfor at Shylock siddende skulde uddele sine Befalinger. Hovedindvendingen mod denne Anskuelse, efter hvilken Shylocks Karakter udelukkende bæres af tragisk Storhed og Fortvivlelse, er den, at man ikke forstaar, at denne Shylock ikke jager Kniven i Hjærtet paa Antonio med Fare for sit eget Liv. Jeg tror, at Shylock efter Retsscenen gaar hjem, udfærdiger Gavebrevet og begynder at samle sig en Formue paany, men som sagt, Lewinsky og efter ham Emil Poulsen mener, at Shylock er en for alle Tider slagen Mand.
Man kunde maaske mene, at den givne Fremstilling af Poulsens Shylock strider imod, hvad ovenfor er sagt om, at Fremstilling af stærk Lidenskab ikke ligger indenfor hans Omraade. Hans Shylock er jo netop bestandig i Lidenskab synes det; ja og hans Alceste i Misanthropen er paa sin
