44
FREDERIK HØEDT.
Dalai Lama, Publikums uindskrænkede Smagsdommer og literære Avtoritet.
II.
Man ventede sig særdeles meget af den nye Theaterbestyrer, der gik store Rygter om Fremtidens Herlighed, og Heiberg selv synes at have stillet sig et overmaade gunstigt Horoskop; i alt Fald skriver Oehlenschläger saaledes i sine Erindringer: »Heiberg er bleven Theaterdirektør. Han har forsikret mig, at der hver Uge skal spilles en Tragedie eller et Stykke af det højere Slags. Nu ville vi se, hvorvidt det række«.
Desværre, det rakte ikke vidt. Heiberg havde intetsomhelst Maal som Theaterchef, han havde ikke engang synderlig stærke literære Interesser. Den Literaturperiode, i hvilken han havde været Fører, laa afsluttet, det moderne Drama forstod han ikke og kaldte den franske Literatur, fra Alexandre Dumas til Octave Feuillet, for én stor Røverbande; den moderne Opera yndede han saalidt, at det ved Opførelsen af Wagners Der fliegende Holländer i Prag forekom ham som han var »i en Daarekiste, hvor Vanvittige opføre Skuespil for Vanvittige«. Og dog kunde hans Betydning alene blive af literær Art, thi at Theatret burde paase Skuespilkunstens Tarv i samme Grad som Literaturens, faldt ligesaalidt ham som nogen af de tidligere Direktører ind. Han opnaaede sin Stilling 25 Aar for sent, det gik ham, som det tidligere var gaaet Rahbek, hvem man først gav Myndighed og Magt, da han tænktes at ville bekæmpe det Nye. Havde man gjort Heiberg til Theaterchef i 1825, dengang han var det Nyes Bærer og saa begejstret for
