54
FREDERIK HØEDT.
anden Aften for udsolgt Hus, og Skuespillerne tjente det Tredobbelte af, hvad de var vant.
Imidlertid vare Forholdene forandrede i det kongelige Theater. Heiberg maatte i Juni 1856 opgive at bestyre den Scene, som under ham havde mistet Nielsen, Bournonville, Juliette Price, Høedt og Wiehe, og den nye Direktion bevægede de to Oprørere til at vende tilbage. Nu skulde man tro, at alt var klappet og klart. Høedt spillede flere store Roller, Salomon de Caus, Hendrik i Thyra Boløxe, Harlekin i de Usynlige, men Publikums Stemning var slaaet om. Man mente, at der herskede en personlig Strid imellem Fru Heiberg og Høedt, og ansaa det for skyldigt Galanteri at tage den Førstes Parti. Bladene angreb og snærtede Høedt, Publikum hyssede ad ham, tilsidst peb man ham ud. Dette var mere end den nervøse og ærekære Mand kunde taale. Hvorfor i al Verden skulde han udsætte sig for sligt? Kunde Publikum være tjent med at jage ham bort fra Scenen, saa kunde han saa godt undvære Theatret. Han havde andre Interesser end den ene, som gav ham til Pris for pøbelagtig Forhaanelse. Han spillede sidste Gang d. 13. December 1857 og har aldrig senere ved nogensomhelst Lejlighed været at formaa til at betræde Scenen.
III.
En kort Tid virkede Høedt som Sceneinstruktør, blev dog snart træt heraf, tog sin Afsked og gjorde nu kun af Velvilje Tjeneste ved Iscenesættelsen, medens han som Elevinstruktør, paa en illusorisk Gage, bestandig beholdt en Fod indenfor Theatret. Thi, som sagt, helt kunde han ikke
