Strømper krybe saaledes ind i Vasken, at Hælen kommer til at sidde midt under Foden. Under Armene paa min Kjole begynder et lille Hul at vise sig, som naturligviis daglig udvider sig; men uagtet jeg med Skræk seer det Tidspunct nærme sig, da jeg med stor Uleilighed maa skaffe det sammensyet, kan jeg dog ikke bare mig for at fremskynde den befrygtede Stund, ved af og til at randsage det omtalte Hul med mine Fingre. Af denne Art ere mine hemmelige Sorger, som visselig ei ere skikkede til at betroes nogen ung Frøken. Men det rigtigste bliver nok, at jeg oppebier den Dag, da mit store Værk om Menneskets physiske og intellectuelle Natur kommer for Lyset. Maaskee jeg derved kunde tydeliggjøre hende den Indsigt, jeg har i Livets Betydning, som jeg ikke seer mig i Stand til mundtlig at lægge for Dagen."
"Ja gjør du kun det", sagde Bertel. "Inden den Tid bliver du nok saa gammel og adstadig, at Forliebelsen fortager sig."
Da det var temmelig seent ud paa Natten, begav Frits sig
over paa Jens Hansens Værelse, hvor han skulde dele Seng med
Candidaten. Der maatte nemlig paa Gaarden skaffes Plads til
saamange langveis fra ankomne Gjæster, at man havde Nød med
at faae Huusrum nok for dem Alle.
"Du har ikke været i Dandsesalen inat", sagde Frits.
"Nei", svarede Hansen. Derfor havde jeg mine gode Grunde, som jeg gjerne har for Alt, hvad jeg foretager mig. For det Første kan jeg ikke de Trin, som nu ere i Moden, og for det Andet havde min Skomagersnude narret mig, og sat Barattens Baand i mine Skoe istedet for Silkebaand."
"Er du saadan en Nar", sagde Frits, "at du lader en saa herlig Fornøielse gaae fra dig for saadanne Smaatings Skyld?"