Spring til indhold

Side:Efterladte Skrifter af Poul M Møller 1-3.djvu/446

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

Maneer, behandle selve Historien romantisk. Denne skulde vel forsyne ham med Charaktererne af enkelte fremragende Personligheder, med interessante Begivenheder, med, om jeg saa maa kalde det, et Locale; men ogsaa deri havde udentvivl W. Scotts Paavirkning viist sig, at Poul Møller vilde have holdt Historien i Baggrunden. I Valget af det historiske Stof kan han siges at have været heldig; han gik ud fra det første Aar af Grevens Feide. Men derimod maa det erkjendes, at han ikke noksom forberedt skred til Udførelsen. Han besad ikke sin store Forgjængers dybe Kundskab i sit Fædrelands Historie. Medens Romanens egentlige Handling allerede i første Anlæg gaaer ud fra og dreier sig om en uhistorisk Person, den unge Student, hvis Ungdomsdrømme, Fusentasterier og Forelskelsen i en Skildring, som Digteren hentede umiddelbart fra sin egen Sjæls Erfaringer, vilde have udgjort Fortællingens Kjærne, skulde han først under Udarbeidelsen studere sig ind i Historiens Detail og den Tidsalders Aand, hvori han vilde henlægge sin Fortælling. Dette maatte naturligviis kjøle Digtningens Varme, medføre Disharmoni i dens forskjelligartede Stof og omsider bevæge Forfatteren til at befrie sig fra den historiste Ballast. Heraf forklares ogsaa Grunden til at Poul Møller, som meget tidligere i Eyvind Skaldaspiller har viist, at han med Holdning og Mesterskab forstod at bevare en antiqveret Sprogform, i dette Romanfragment høist tarveligt og foruden Tiltalens Formeler kun ligesom ved enkelte Stænk i Maleriet har iagttaget Tidsalderens Sprogtone og Costume.

En Angivelse af Romanfragmentets Indhold vil bekræfte det her Sagte; men naar jeg udvider denne Indholdsangivelse til et Uddrag, eller til Meddelelse[1] af hele Scener eller Situationer, skeer dette, deels formedelst deres virkelige Værd, deels fordi

  1. Citationstegnet („) er i denne Meddelelse kun brugt til at adskille Forfatterens egne Ord fra Excerpererens.