god Katholik at gribe hver Leilighed til at fare de vildfarende Faar tilbage til Kirkens Skjød. I finder her i mig en bodfærdig Kjetter, hvis Omvendelse bør ligge Jer paa Hjerte. Svar mig derfor paa følgende Sprogsmaale: Er Paven i Rom virkelig ufeilbar?
Hvad han erklærer i Kirkens Navn, staaer fast som Guds Ord.
Dersom jeg blev Pave, kunde jeg da ikke fare med Løgn?
Dette Factum var utænkeligt.
Endnu blot eet Spørgsmaal: Dersom jeg ihjelslog Jer og slap fra Mestermanden, kunde jeg da siden for gode Ord og Betaling abonnere en Plads i Himmerig?
Snik Snak!
Endnu Eet: Kan et syndigt Menneske æde vor Herre som en anden Hvedeknop?” — —
En ny Gjæst kommer til og bringer den Tidende, at Hans Tausen er stævnet af Raadet, fordi han har talt mod de papistiske Biskopper. Denne Nyhed sætter hele Selskabet i Oprør; de faa Katholiker bringes til Taushed, og de øvrige Studenter fatte den Beslutning, at tage Haand med i Sagen og ikke taale, at der krummes et Haar paa Tausens Hoved. Fulde af Selvfølelse og Glæde over den tagne Beslutning overlade de sig til den lydeligste Jubel, som om det kjække Forsæt alt var udført.
„Hvor er Sylvius, spurgtes det. — Han er en vis Mand ved et saadant Foretagende.
Han kommer snart bag efter mig, svarede han, der havde bragt det slemme Nyt. Den stakkels Stymper vasker først en Smule Blod af sit Ansigt. Han har igjen ved sin Særhed forvoldt sig en ubehaglig Tildragelse. Tænk engang, han er dødelig forelsket i en Pige, som han aldrig har seet. Han har, som vi Alle, hat tale om den deilige Sophie paa Ravnshøi. Siden den Tid drømmer han om hende Nat og Dag. Imorges
