Side:Efterladte Skrifter af Poul M Møller 1-3.djvu/455

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

Drengen hørte det og sagde: „Sætte mig fast? det gjælder en Daler, at I hverken kan gribe mig eller holde mig.

Det var ogsaa Synd, sagde Sylvius, at en saa livlig Pog skulde træde Synaale. Men har du Penge til Reisen?

Ikke en Døit.

Hos hvem vil du da spise Nadvere?

Hos Mestermanden.

Det vil blive slet Fortæring.

Under I mig bedre, har I Lov at lukke Pungen op.

Der har du saameget, at du i det mindste for iaften ikke har nødig at nøies med Maaneskin.

Tak, Herre! Mødes vi atter, hvor I er i Betryk, da kan I regne paa fire Næver til Jert Forsvar.

Med disse Ord gik Drengen syngende sin Vei.

Skulde du troe det, sagde Sylvius, den Knøs har bibragt mig den meest brændende Vandrelyst. Laaner du mig din Knortekjep, begiver jeg mig strax uden videre Tros paa Veien.

Daarekistesnak! — Du har vel neppe en Hvid i Lommen.

Jo, til al Lykke har jeg de mig for næste Maaned tilsendte Penge hos mig. Andreas, Hjertens Andreas! jeg kunde kysse dig af Glæde over dette mit Indfald. Mens man er ung, maa man tumle sin Krop, for at have Noget, man i sin Alderdom kan overtænke. Naar da den gamle Mands Krop hviler i Lænestolen, kan Aanden tumle sig des raskere.

Men i hvad Øiemed vil du egentlig reise?

Jeg vil opsøge den Deilige, jeg aldrig saae. Jeg vil lede mine Frænder op. Jeg kjedes ved at gaae omkring som Melchisedek, der havde hverken Fader, Moder eller Slægtregister.

Men hvad Haandtering vil du drive, naar Pungen er tom; du forstaaer jo, reent ud talt, ingen Ting.

O, der løber mig hundrede Ting gjennem Hovedet. For det Første vil jeg som Digteren Archias gaae fra Huus til Huus,