89
fra at gøre Sagen mere vanskelig har disse sælsomme Enkeltheder netop bidraget til at gøre den mere gennemskuelig.«
Mr. Gregson, der med stor Utaalmodighed havde lyttet til denne lange Udvikling, kunde nu ikke holde sig rolig længere. »Se nu her, Mr. Sherlock Holmes,« sagde han, »vi er alle villige til at erkende, at De er et overmaade snildt Hoved, samt at De har Deres egen Metode at arbejde efter; men nu trænger vi alligevel til noget mere end smukke Teorier og lange Prækener. Det, som det gælder om, er at faa fat paa Manden. Jeg har fulgt mit Spor til Ende, og det ser jo rigtignok ud, som om jeg har taget fejl; thi den unge Charpentier kan jo ikke godt have været indviklet i denne sidste Affære. Lestrade har haft Kig paa denne Stangerson og har kun fulgt ham; men det ser ogsaa ud til, at han har taget fejl. De har slaaet om Dem med Antydninger hist og Formodninger her, og det skal jo se ud, som om De ved meget mere end vi, men nu er Tiden kommen, da vi maa have Ret til at spørge Dem rent ud, hvormeget De da i Virkeligheden kender til Sagen. Kan De sige os Navnet paa den Mand, som har begaaet disse Merd?«
»Ja, det forekommer rigtignok ogsaa mig, at Gregson har Ret, Sir,« bemærkede Lestrade. »Vi har begge gjort vort bedste; men vi har begge været uheldige; De derimod har mere end een Gang, siden jeg kom herind til Dem, udtalt Dem om, at De havde alle de fornødne Beviser paa Haanden. Jeg synes derfor, at De ikke godt kan forsvare at tilbageholde dem længere.«
»Nej, enhver Opsættelse af at arrestere Snig-
