90
morderen,« bemærkede jeg, »kan jo give ham Lejlighed til at begaa en ny Forbrydelse.«
Holmes, der saaledes blev haardt trængt af os alle, begyndte at vise Tegn paa Tvivlraadighed. Han blev ved at vandre frem og tilbage i Værelset med Hovedet bøjet ned mod Brystet og med sammentrukne Bryn, som han havde for Skik, naar han var hensunken i dybe Tanker.
»Der vil ikke blive begaaet flere Mord,« sagde han til sidst, idet han standsede brat og vendte sig om mod os. »Deres Betænkeligheder i den Henseende kan De altsaa spare Dem. De spørger mig, om jeg kender Snigmorderens Navn. Ja, jeg gør. At komme til Kundskab om hans Navn er imidlertid en ringe Ting i Sammenligning med det at kunne faa fat paa ham selv. Dette venter jeg imidlertid dog ogsaa snart at faa Held til. Jeg har godt Haab om at blive i Stand dertil efter de Forberedelser, jeg har truffet, men det er noget, som kræver stor Paapassenhed og Forsigtighed; thi det er en snu og dertil desperat Mand, vi har med at gøre, og dertil kommer, at han, som jeg har haft lejlighed til at erfare, bistaas af en anden, der er lige saa dreven, som han selv. Saa længe Manden endnu kan nære den Formodning, at ingen er kommen paa Spor efter ham, er der endnu Udsigt til, at vi kan sikre os ham; men faar han den mindste Mistanke om, at han eftersøges, da vil han straks skifte Navn og øjeblikkelig forsvinde mellem Byens mange Millioner Indbyggere. Uden at det paa nogen Maade er min Mening at ville fornærme Dem, maa jeg dog sige, at jeg anser disse to Mænd for at være Politiet betydelig overlegne i Snildhed og Aarvaagenhed, og det er af den Grund, at jeg ikke
