Side:En Studie i rødt.pdf/105

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

91

har paakaldt Deres Assistance. Kommer jeg til kort, da maa jeg naturligvis bære Ansvaret for denne Forsømmelse; men det er jeg belavet paa. For Øjeblikket er jeg villig til at love Dem, at jeg, saa snart jeg kan meddele mig til Dem, uden at gribe forstyrrende ind i mine egne Planer, skal aabenbare Dem, hvad jeg ved.«

Gregson og Lestrade syntes langt fra at føle sig tilfredse ved denne Forsikring eller ved den lidet smigrende Hentydning til Opdagelsespolitiet. Den første var bleven rød lige op til det gule Haar, medens den sidstes smaa Muldvarpeøjne funklede af Nysgerrighed og Vrede. Ingen af dem fik imidlertid Lejlighed til at sige noget; thi i dette Øjeblik hørtes der en Banken paa Døren, og Formanden for Holmes' Gadedrenge-Korps, den unge Wiggins, fremstillede sin lille uappetitlige Person.

»God Dag, Sir,« sagde han og tog til Huen. »Nu har jeg Cab'en her nedenfor.«

»Det var godt, min Dreng,« sagde Holmes venlig. »Hvorfor indfører De ikke denne her Slags i Politiet?« fortsatte han og tog et Par »Haandjern« af Staal frem af sin Skrivebordsskuffe. »Se, hvor smukt og hurtig Fjederen virker; de er gjort fast i et Øjeblik.«

»Aah, de af den gamle Slags er mere end gode nok, naar blot vi kan finde Manden, som skal puttes i dem.«

»Godt, godt,« sagde Holmes smilende. »Kusken kan jo for Resten lige saa godt hjælpe mig med mine Kufferter; aah, bed ham om at komme herop, Wiggins.«

Jeg blev meget forbavset over at høre min Kammerat tale, som om han stod i Begreb med at