Side:En Studie i rødt.pdf/29

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

15

betydelig højere. Hans Øjne vare skarpe og gennemtrængende, naar han ikke havde et af hine Dvale-Anfald, som jeg ovenfor har omtalt, og hans tynde, høgeagtige Næse gav hele hans Ansigt et ejendommeligt aarvaagent og resolut Udtryk, hvortil ogsaa den fremstaaende og skarpt skaarne Hage bidrog sin Del. Hans Hænder vare altid plettede af Blæk og spættede af ætsende Kemikalier, og dog var han i Besiddelse af usædvanlige smidige og fintmærkende Fingre, hvad jeg tit havde Lejlighed til at bemærke, naar jeg sad og iagttog ham, medens han behandlede sine fine Instrumenter.

Naar jeg bekender, i hvor høj Grad dette Menneske vakte min Nysgerrighed og beskæftigede mine Tanker, og hvor ofte jeg bestræbte mig for at bryde igennem den Tavshed, hvormed han omgav sin Person og alt, hvad der angik ham selv, vil Læseren formodentlig synes, at jeg befattede mig lovlig meget med andres Sager; men før man dømmer mig, vil jeg dog gøre opmærksom paa, hvor lidt jeg havde at tage mig for, og hvor faa Lejligheder jeg havde til andre Iagttagelser. Min Sundhedstilstand forbød mig at vove mig ud, med mindre Vejret var usædvanlig godt, og jeg havde ingen Venner, der kunde besøge mig og bryde mit daglige Livs Ensformighed. Under disse Omstændigheder kom det gaadefulde, der omgav min Kontubernal, mig særdeles til Pas, og jeg tilbragte en stor Del af min Tid med Forsøg paa at løse hans Væsens Gaade.

Han studerede ikke Medicin; han havde selv som Svar paa et direkte Spørgsmaal bekræftet Stamfords Formodning angaaende dette Punkt. Det lod heller ikke til, at han havde givet sig af med andre