22
lig Blanding af Skarpsind og Forskruethed. Tankegangen var skarp og logisk, men Slutningen forekom mig meget overdreven og urimelig. Forfatteren paa stod ved et øjeblikkeligt Udtryk, en Muskelbevægelse eller et enkelt Øjekast at kunne udforske et Menneskes lønligste Tanker. Efter hans Mening var al Forstillelse og alt Bedrag ugørligt, naar vedkommende stod over for en øvet Iagttager og Menneskekender. Saa overraskende vare de Resultater, Forfatteren efter eget Sigende havde opnaaet, at en hver, der var uindøvet i hans Fremgangsmaade, nødvendigvis maatte tro et af to: enten at han var en Pralhans eller noget af en Troldmand.
»Af een eneste Draabe Vand,« skrev Forfatteren, »kan Logikeren slutte sig til et Atlanterhavs eller et Kiagarafalds Tilstedeværelsesmulighed, uden hverken at have set eller hørt nogen af dem. Saaledes er hele Livet en stor Kæde, hvis Natur kan kendes, saa snart et enkelt Led af den bliver os forevist. Men Følgeslutningernes og Analysens Videnskab kunne som alle andre Videnskaber kun erhverves ved et langt og taalmodigt Studium, og et Menneskes Levetid er for kort til, at han i den kan opnaa den rette Fuldkommenhed heri. Lad imidlertid den, som vil trænge ind i hin Videnskab, begynde at løse lette elementære Problemer, før han giver sig i Kast med de sjælelige Undersøgelser, som frembyde de største Vanskeligheder. Lad ham, naar han træffer en Person, han ikke har set før, lære ved et eneste Blik at slutte sig til denne Persons Historie samt den Livsstilling, han indtager. Saa simpel og barnlig en saadan Øvelse end kan synes, saa skærper den dog Iagttagelsesevnen og lærer vedkommende, hvorhen han skal se, og hvad
