24
kimæriske, er i Virkeligheden meget lette at udføre, saa lette, at det er dem, som skaffer mig mit daglige Brød.«
»Hvorledes dog det?« udbrød jeg uvilkaarlig.
»Jo, jeg har nu mit eget Haandværk, og jeg tror nok, jeg er ganske ene om det. Jeg er raadgivende Opdager, dersom De kan forstaa, hvad det vil sige. Her i London findes der nok af saavel offentlige som private Opdagere; naar disse Fyre kommer til kort, henvender de sig til mig, og jeg bringer dem da paa rette Spor. De gør mig rede for alt, hvad der foreligger om Forbrydelsens Enkeltheder, og ved Hjælp af mit Kendskab til Forbrydelsernes Historie er jeg i Almindelighed i Stand til at kunne hjælpe dem til rette. Alle Misgerninger har en stærk Familielighed med hinanden, og naar man kan alle det første Tusindes Enkeltheder paa sine Fingre, skulde det gaa løjerligt til, om man ikke kunde opklare den Tusind og ente. Lestrade er f. Eks. en meget bekendt Opdager; han løb for nylig fast i en Falskneri-Sag, og det var derfor, jeg fik Æren af hans Besøg, som De nok erindrer.«
»Og de andre Mennesker?«
»De bliver for det meste sendt her hen af private Opdagere, det er i næsten alle Tilfælde Folk, som er i Forlegenhed med et eller andet, og som derfor ønsker nogle Oplysninger. Jeg hører paa deres Forklaringer, og de hører paa mine, hvorefter jeg modtager mit Honorar for Hjælpen.«
»Er det da saaledes at forstaa,« sagde jeg, »at De, uden at forlade Deres Værelse, kan opklare Gaader, som andre Mennesker ikke formaar at løse, skøndt de har haft Lejlighed til at se enhver af Sagens Detailler?«
