25
»Ja, akkurat. Jeg besidder en Slags Instinkt, som for det meste hjælper mig paa rette Vej. En Gang imellem forekommer der dog et mere indviklet Tilfælde, og saa maa jeg omkring og se paa Tingene med egne Øjne; De ved jo, at jeg har en Del Specialkundskab, som jeg anvender ved Problemets Løsning, og som i høj Grad letter mig mit Værk. De Regler for Følgeslutninger, som jeg har fremsat i den Artikel, De nys udtalte Deres Foragt for, er mig til uvurderlig Nytte i min Gerning. Iagttagelsen er hos mig bleven en anden Natur. De lod til at blive meget forbavset, da jeg ved vort første Møde fortalte Dem, at De var kommen fra Afghanistan.«
»Naa — det havde De vel faaet at vide fra anden Haand.«
»Nej, aldeles ikke — jeg kunde slutte mig til, at De kom fra Afghanistan. Paa Grund af lang Vane løb min Tankerække saa hastig igennem mit Sind, at jeg kom til Slutningen uden at være mig de mellemliggende Trin bevidst, men desuagtet var de der. Min Tankegang saa saaledes ud: Her er en Herre af den medicinske Type, men med en militær Holdning — altsaa tydelig nok en Militærlæge. Han er for nylig kommen fra Troperne; thi han er meget mørk, og dette er ikke hans oprindelige Hudfarve, thi hans Haandled er dygtig lyse. Han har døjet adskillige Strabadser og Sygdom, hvilket let ses af hans udtærede Ansigt, desuden er hans venstre Arm bleven saaret, thi han holder den hele Tiden i en stiv og unaturlig Stilling. Paa hvilket Sted under Troperne kan en engelsk Militærlæge have gennemgaaet saadanne Strabadser og faaet sin Arm saaret? Naturligvis i Afghanistan. Hele denne Følgeslutning varede knap et Sekund. Derpaa be-
