28
ilede tværs over Gaden. Derpaa hørte vi en lydelig Banken paa Gadedøren og straks efter tunge Skridt op ad Trappen.«
»Til Mr. Sherlock Holmes,« sagde Manden, idet han traadte ind ad Døren og rakte min Ven et Brev.
Her var nu en god Lejlighed til at give ham en lille Snært for hans Indbildskhed. Da han saa rask bestemte Manden til at være forhenværende Marinesergent, tænkte han naturligvis ikke paa, at han skulde komme indenfor vore Døre.
»Tillad mig at spørge Dem,« sagde jeg i den høfligste Tone, »hvad er Deres Bestilling?«
»Bybud, Herre,« svarede han noget mut; »men min Trøje er henne til Reparation i Dag.«
»Og hvad har De været før?« spurgte jeg med et lidt ondskabsfuldt Sideblik til min Husfælle.
»Sergent, Sir, i den kongelige Marine. Intet Svar tilbage, Sir? Vel Sir.«
Han slog Hælene sammen paa militær Vis, førte Haanden op til Huen og gik.
Tredje Kapitel.
Lauriston Havens Mysterium.
Jeg indrømmer, at dette ny Bevis paa min Husfælles skarpe Iagttagelsesevne forbavsede mig højlig, samtidig med at min Respekt for hans Teorier voksede i betydelig Grad. Her kunde jo ikke være
