30
støt, respektabel, midaldrende Mand — altsammen Egenskaber, der fik mig til at antage, at han maatte have været Sergent.«
»Mærkværdigt!« udbrød jeg.
»Aldeles lige ud ad Landevejen,« sagde Holmes, skønt jeg af den Tone, hvori han sagde det, og Udtrykket i hans Ansigt kunde se, at min Overraskelse og Beundring fornøjede ham. »Jeg sagde lige nys, at der ikke længere fandtes nogen Forbrydere; det ser dog ud, som om jeg ikke har Ret heri — se der!« Han kastede Brevet, som Bybudet havde bragt, hen til mig.
»Hvad!« udbred jeg, da jeg havde læst det, »det er jo forfærdeligt.«
»Ja, det synes at være lidt udenfor det mest dagligdags,« bemærkede han rolig. »Vil De ikke være saa god at læse det højt for mig en Gang?«
Jeg læste Brevet for ham — det lød, som følger:
»Kære Mr. Sherlock Holmes.
Der er forøvet en Forbrydelse sidste Nat i Lauriston Haven ved Brixton Road. Den vagthavende Betjent blev Kl. 2 om Natten opmærksom paa, at der brændte Lys der, og da han vidste, at Huset var ubeboet, fik han Mistanke om, at der var noget galt paa Færde. Han gik derind, fandt Døren aaben og opdagede straks i det forreste Værelse, hvori der ikke fandtes et eneste Møbel, Liget af en velklædt Herre, i hvis Lomme han fandt en Del Visitkort med Navnet »Enoch J. Drebber, Cleveland, Ohio, U. S. A.« Liget var ikke bleven plyndret, og der foreligger ikke det mindste, der kan give Oplysning om, hvorledes Manden er bleven dræbt. Der findes vel Blodpletter omkring i Værelset, men Liget frem-
