32
af hele Historien? Opdager jeg den skyldige, saa kan De være vis paa, at Gregson, Lestrade & Co. dog vil tilrane sig hele Æren derfor — det er Følgen af ikke at være Embedsmand.«
»Ja, men han beder Dem jo dog om at hjælpe sig.«
»Ja, han ved, at jeg er hans Overmand og anerkender det over for mig selv, men ellers vil han hellere rive sin Tunge ud end indrømme dette overfor tredje Person. — Naa, det er vel alligevel det bedste, at vi tager derhen og ser paa Lejligheden. Jeg vil saa klare Sagen paa egen Haand, og vil da i det mindste faa Lejlighed til at le dem godt ud. Skal vi saa gaa.«
Han trak i en Fart sin Overfrakke paa og gjorde sig saa hurtig færdig, at jeg kunde se, at Sløvheds-Anfaldet nu var afløst af et energisk.
»Tag Deres Hat,« sagde han.
»Vil De da have mig med?«
»Ja, hvis De ikke har nogen bedre Anvendelse for Deres Tid.« — Et Minut efter sad vi begge i en Cab og kørte i stærk Fart ad Brixton Road til. —
Det var en mørk, fugtig Morgen, en mørkegul Taage hang over Husenes Tage og saa ud som en Afspejling af de snavsede Gader for neden. Min Ledsager var i et udmærket Humør og snakkede lystig op om Cremoneser-Violiner og om Forskellen mellem en Stradivarius og en Amali. Jeg derimod var tavs, thi det triste Vejr og det uhyggelige Ærinde, vi var ude i, virkede nedtrykkende paa mit Sind.
»Det lader ikke til, at De skænker Sagen synderlig mange Tanker,« sagde jeg til sidst, idet jeg afbrød Holmes' Violin-Passiar.
