Side:En Studie i rødt.pdf/55

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

41

med en Mine som en Markskriger, der foreviser sine Vidundere. »Dette er bleven overset, fordi det befandt sig i Værelsets mørkeste Hjørne, og fordi ingen har tænkt paa at se nøjere efter. Morderen har skrevet det med sit eget Blod. Se her, hvorledes Blodet er dryppet ned ad Muren! Nu kan der da ikke længere være Tale om noget Selvmord. Hvorfor er dette Hjørne bleven valgt til at skrive det paa? — Det skal jeg sige Dem. Ser De den Lysestump der paa Kaminhylden? Nu vel, den var tændt, da Mordet blev forøvet, og naar den var tændt, saa har dette Hjørne af Værelset været det bedst oplyste, medens det nu er det mørkeste.«

»Og hvad betyder den saa denne store Opdagelse?« spurgte Gregson i en lidt spottende, men tillige modfalden Tone.

»Betyder — nu, den betyder, at den skrivende har været i Færd med at skrive Kvindenavnet Rachel, men er bleven forstyrret, før han eller hun blev færdig med det. Pas paa, saa skal De faa at se, at naar denne Sag bliver opklaret, saa vil det vise sig, at en Kvinde ved Navn Rachel har haft noget med den at gøre. Ja, le De kun Mr. Holmes, De er naturligvis meget klogere, men de gamle Hunde er dog de bedste, naar det kommer til Stykket.«

»Jeg beder dem meget om Forladelse!« sagde min Ledsager, der havde opvakt den lille Mands Hidsighed ved at briste i en hjærtelig Latter. »De har ganske vist Æren af at have været den første til at finde dette, og som De siger, alt tyder paa, at det er bleven skrevet af den anden Medvirkende i Nattens Mysterium. Jeg har endnu ikke haft Lej-