Side:En Studie i rødt.pdf/69

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

55

er det vor Bestilling at opvikle den, isolere den og lægge hver Tomme af den frem. Naa — nu hjem til Lunch og saa til Norman-Neruda. Hendes Buestrøg og Tone er aldeles uforlignelige, hvorledes er nu den af Chopin, som hun spiller saa aldeles betagende — naa: Tra-la-la-lira-lira-ley.«

Idet denne Amatør-Blodhund lænede sig tilbage i Cab'en, begyndte han at synge og slaa Triller som en Lærke, medens jeg sad og grublede over den menneskelige Sjæls Mangesidethed.



Femte Kapitel.


Vort Avertissement bringer en Gæst.

Vor Morgenudflugt havde været for meget for mit svage Helbred, og hele Eftermiddagen var jeg dødtræt. Efter at Holmes var gaaet til Koncert, lagde jeg mig paa Sofaen og søgte at faa mig et Par Timers Søvn, men forgæves. Mit Sind var blevet altfor ophidset ved alt det, jeg havde oplevet, og de underligste Fantasier og Formodninger spøgede i min Hjerne. Hver Gang jeg lukkede Øjnene, saa jeg for mig den myrdedes fortrukne, abelignende Ansigt, og saa uhyggeligt var det Indtryk, som dette Ansigt havde gjort paa mig, at jeg fandt det vanskeligt at føle andet end Taknemlighed mod ham, der havde befriet Verden for dets Ejermand. Hvis noget menneskeligt Ansigt har udtrykt Ondskab af den