59
paa Vejen efter at have forladt Huset. Hvad vil han saa gøre? Naturligvis meget ivrig se efter i Aftenbladene i det Haab at træffe den der mellem de fundne Sager. Hans Øjne vil da falde paa min Bekendtgørelse; han vil blive umaadelig glad, og hvorfor skulde han frygte for en Fælde? Set fra hans Standpunkt, vil der jo ikke være nogen Grund til at antage, at Ringens Fund staar i nogen som helst Forbindelse med Politiet. De skal faa at se, han kommer nok — han vil være her, inden der er gaaet en Time.«
»Og saa?« spurgte jeg.
»Saa skal De blot overlade ham til mig. Har De nogen Vaaben?«
»Ja, jeg har min gamle Felt-Revolver og nogle faa Patroner.«
»Saa gør De bedst i at rense den og lade den. Han vil blive bragt til Fortvivlelse, og skøndt jeg vel tager ham uforberedt, er det dog bedst at være belavet paa alt muligt.«
Jeg gik ind i mit Soveværelse og fulgte hans Raad med Hensyn til Revolveren. Da jeg kom tilbage med den, var der bleven taget af Bordet, og Holmes var optaget af sin Yndlingsbeskæftigelse at gnide paa Violinen.
»Det trækker sammen til en Afgørelse,« sagde han, da jeg traadte ind; »jeg har lige nu faaet Svar paa mit Telegram til Amerika. Mit Syn paa Sagen er fuldstændig rigtigt.«
»Og det er?« spurgte jeg ivrig.
»Den E-Streng springer snart,« bemærkede han. »Stik nu Pistolen i Lommen, og naar Fyren kommer, saa tal til ham saa ligegyldig, De kan.
