63
vare før han kom igen, men jeg blev taalmodig siddende og røg af min Pibe, medens jeg — dog uden stort Udbytte — forsøgte at forkorte Tiden ved at kigge i en Bog. Klokken blev ti, og jeg hørte Pigen gaa op i Seng, — elleve, og vor Husholderskes mere værdige Trin lød forbi min Dør i samme Anledning. Den var lige ved tolv for jeg hørte den skarpe Lyd af Sherlock Holmes's Smæklaasnøgle. I samme Øjeblik, han traadte inden for Døren, kunde jeg se paa hans Ansigt, at han ikke havde haft Held med sig. Lystighed og Ærgrelse syntes at strides om Herredømmet i hans Ansigtsudtryk, indtil det første pludseligt fik Overhaand, og han brast i en hjertelig Latter.
»Jeg vilde ikke for alt i Verden have, at de andre Opdagere skulde, faa Nys om dette her,« udbrød han og lod sig falde ned i en Stol; »jeg har spottet saa meget over dem, at de aldrig vilde ophøre at rive mig dette i Næsen. Men heldigvis kan jeg tillade mig at le, fordi jeg ved, at jeg dog til sidst vil komme uden om dem i denne Kappestrid.«
»Hvad er der dog?« spurgte jeg.
»Ja, hvorfor skal jeg skjule det, selv om jeg er bleven holdt for Nar — nu skal De blot høre: Kællingen havde kun gaaet et lille Stykke, da hun begyndte at halte og vise alle mulige Tegn paa at være daarlig til Bens. Snart maatte hun staa helt stille, og da der kort elter kom en lukket Cab rullende forbi, raabte hun den an. Jeg sørgede for at komme saa nær hen til hende, som det gik an, for at høre Adressen; men det havde jeg slet ikke haft nødig; thi hun raabte den saa højt, at det godt kunde høres ovre ved den anden Side af Gaden. »Til Duncan Street Nr. 13, Houndsditch,« raabte
