69
nu maa I blive ved at hænge i, indtil I faar noget ud af det. Her har I Eders Løn,« dermed rakte han hver af dem en Shilling. »Naa, stik saa af med jer, og kom med bedre Besked næste Gang.«
Han vinkede med Haanden, og de hoppede og tumlede ned ad Trapperne ligesom en Flok Rotter. Et Øjeblik efter hørte vi deres skingrende Stemmer nede paa Gaden.
»Der er mere Hytte i saadan en lille Tiggerunge end i et helt Dusin store, tunge Betjente,« bemærkede Holmes. »Det blotte Syn af en Politiuniform stopper Munden paa de fleste Mennesker; men disse her smaa Tyveknægte borer sig ind alle vegne og hører alt muligt, og saa er de lige saa drevne som en gammel Smugler, det eneste, de mangler, er Organisation«.
»Er det i Brixton Road Sagen, De har sat dem i Bevægelse?« spurgte jeg.
»Ja, der er et enkelt Punkt, som jeg skal have opklaret, og det er kun et Tidsspørgsmaal, naar de faar Besked om det. Naada! Nu skal vi ellers høre Nyt! Der kommer Gregson gaaende ned ad Gaden med en forfærdelig vigtig Mine. Han skal naturligvis herind! — Ja, det tænkte jeg nok. Der har vi ham!«
Der hørtes en meget stærk Ringen paa Klokken, og nogle faa Sekunder efter kom den lyshaarede Opdager op ad Trappen med tre Trin ad Gangen og styrtede ind i vor Dagligstue.
»Kære Mr. Holmes!« udbrød han og trykkede Holmes' fremrakte Haand, »gratuler mig, jeg har nu faaet hele Sagen fuldstændig opklaret.«
Det forekom mig, at der gled ligesom en Skygge
