78
hvor Løjtnant Charpentier var at finde, tog to Betjente med mig og arresterede ham. Da jeg lagde Haanden paa hans Skulder og befalede ham straks at følge med os, svarede han helt fræk: »Jeg antager, at De arresterer mig, fordi De tror, at jeg er meddelagtig i Mordet paa den Skurk til Drebber« — ja, saaledes sagde han. Vi havde ikke nævnt et Ord til ham om det, saa denne Hentydning lød jo rigtignok højst mistænkelig.«
»Ja, højst mistænkelig,« sagde Holmes.
»Han bar endnu den tunge Stok i Haanden, som hans Moder havde fortalt, at han havde med sig, da han fulgte efter Drebber, det var en svær Egeknippel.«
»Naa — men hvad er saa Deres Mening om det hele?«
»Min Mening er, at han har fulgt efter Drebber lige til Brixton Road, der har han indhentet ham, og de er straks kommen i Slagsmaal igen. Under dette har Drebber faaet et Slag af Knippelen paa et eller andet farligt Sted — i Hjertekulen f. Eks., og det har dræbt ham uden at efterlade noget Mærke. Natten var saa regnfuld, at der slet ingen var ude, og derfor har Charpentier uforstyrret kunnet trække sit Offer ind i det ubeboede Hus. Hvad Lyset angaar og Blodet og Skriften paa Væggen samt Ringen, saa er det ikke andet end lutter Kneb, der skulde tjene til at føre Politiet paa Vildspor.«
»Ja, det er godt udspekuleret,« sagde Sherlock Holmes i en opmuntrende Tone. »De har forbedret Dem storartet, Gregson, der kan blive en udmærket Opdager af Dem endnu.«
»Ja, jeg smigrer mig med, at jeg har skilt mig meget pænt ved dette her,« svarede Opdageren stolt.
