14
Man kan ikke vel give Aarsag, hvorfor een Menneske-Alder mere end en anden, een Slægt almindeligere end en anden er stemt til den ellers saa almindeligen medfødte Tilbøielighed, at ville vide, hvad man troer og at føle sit Værd.
Man kan ikke angive Aarsagen, uden man havde Indsigt nok til at kiende alle de Springfiedre, der give vor Forstand og Tilbøielighed saa almindelig en Bevægelse, og man var vidtudseende nok til at opdage alle de sammenstødende Begivenheder i Verden, som Forsynet bestemmer til denne Spendekraft. Men at saadanne Giæringer jo have været udbrudte, og ved Folkets forenede Iver have paa kort Tid taget stærke Skridt, og det ikke altid til det Bedste; det kiende vi med Bedrøvelse i Østen, og glæde os ved her i Norden.
Men jo mere fremmede vi ere for Oprindelsen, jo tvetydigere Udfaldet vil blive paa saadanne Giæringer: jo større Kald have vi, som sendte af Gud til Religionens og Sandhedens Fremme, at passe paa Høstens Tid.
II.
Den Opmærksomhed, vi skylde Kaldet. Naar Folke-Iver brænder, da er den som Ilden, saa uformærkt antændt, saa hastig udbredt og vanskelig dæmpet; men vi kan og legge dette til, at den sædvanlig lader sig drive af Vinden. Det heder derfor rettelig til os, da at passe paa, ikke udsætte vor Omhue til bedre Leilighed, ikke lade sig det være nok at følge Strømmen, ikke rolig alene trække i de
