15
gamle Seeler; troe vi, Sommeren er nær, naar Træet udskyder Blade; bebude os Lysestraalerne Solens Opgang; have vi travelt, knap Tid, meget og meget vigtigt at forrette; saa er det vel sand Ligegyldighed, at legge sig tilbage at sove. Da Evangelii Lysestraaler begyndte at beskinne Jorden, da raabte Apostelen: vaag op du, som sover[1]. Er det et mindre Kald til vort Hierte, naar vor Tid, vor Pligt, vor Embeds-Nytte, kan have saa stor Indflydelse paa Forsynets Time, til en lykkelig Vending for vore Brødre? Maae vi ikke da være lutter Øie, lutter Opmærksomhed? O man sige da ikke:
- Det er farligt at begynde paa, Lyset skader vore betrængte Brødre.
- Det vedkommer ikke vort Kald, vi ere aandelige Tienere.
- Det er for tidlig, vi skal oppebie Guds nærmere Time.
At igiendrive disse ømme, ydmyge og forsigtige Modsigelser med den fulde Styrke, tillader Tiden ikke. Hver udfordrede en heel Tale. Tillader mig alene at berolige mig selv, og forsvare vor Opmærksomhed og Embeds-Iver.
a) Det er farligt, at begynde paa Oplysningen, siger man. En Tanke vi have Aarsag at betragte, da den opfordrer os for vor Samvittigheds og den største Mængde af Folkets Domstoel.
- ↑ Ephes. 5, 14.
