26
for at igientage det samme Foredrag, ak! maaskee de have for mange Tilhørere ingen varigere Virkning end Klokkens Klang! de fremlokke et Suk; men Forstanden, Forraadskammeret for det guddommelige Kald, Raad, Trøst og Veiviisning, kan af denne sammenhængende Lære næsten intet modtage.
Hvor meget har ikke vore Catechisationer forud i Nedladenhed, Tydelighed og Overbeviisning til Sandhedens sunde Mening? Og dog taber denne herlige Underviisningsmaade saa meget, da Tiden dertil er allerede forsvunden ved de saa strængt befalede Forretninger, Folket trættet og gaaer bort: den taber, da den er anseet mere som en Undersøgelse end Underviisning, og man troer det er Skam at lade sig tilspørge: ja den taber, da det er ikke den Uvidende, den til Raadførsel trængende, men Læreren der spørger. O! saaledes er der Mangel i alle Ting, og derfor let at opdage den.
Men Hæld den, der kan og maae oprette Manglerne? Ja, i meget maae og kan vi: det beroer paa os selv at afhielpe meget. O, vor hele Omgang bære Jesu Billede! Jeg er sagtmodig og ydmyg af Hiertet[1]. Vi aabne os derved Adgang til vore Brødres Fortroelighed; vort Raad, Trøst og Veiledelse staae da ufortrøden og kierlig aaben for dem, naar de vil komme! vore Velgierninger og vor Uegennytte lokke dem! vore Erfaringer overbevise dem! vore Samtaler muntre dem! ja vore Bøger være dem en glad og nyttig Tidsfordriv hiemme. Og ligesom hele Skarer holdte sig nær til Jesum, skal vi heller ikke være
- ↑ Matth. 11, 29.
