420
meligt Ord mod Dem. Endnu kan Alt blive godt; jeg skal nok give Sagen en saadan Vending at De kan lee ad den hele Historie. Jeg ønsker blot et lille Mellemværende med Dem; troe aldrig, at jeg overrumpler nogen Pige. Jeg er en Ven af Frihed, og hvad jeg ikke faaer frit, det bryder jeg mig aldeles ikke om. — „De vil vist selv indsee, at det ikke gaaer an, at fortsætte Reisen paa den Maade. Jeg skal selv paa Jagt, derfor er jeg til Hest. Min Vogn holder derimod forspændt i Kroen. Hvis De befaler det, saa skal den i et Øieblik indhente Dem og føre Dem hvorhen De vil. Jeg selv kan destoværre ikke have den Fornoielse at ledsage Dem, jeg er bunden ved et Jagtløfte, og de ere hellige.” — De tager derimod — Alt skal øieblikkeligt være i Orden. — See nu behøver De slet ikke at være forlegen ved at see mig igjen, eller i ethvert Tilfælde ikke mere forlegen end hvad der klæder Dem godt. De kan more Dem over den hele Historie, lee lidt og tænk lidt paa mig. Mere forlanger jeg ikke. Det kunde synes Lidet; mig er det nok. Det er Begyndelsen, og jeg er især stærk i Begyndelsesgrundene.
Igaar Aftes var der et lille Selskab hos Tanten. Jeg
vidste, Cordelia vilde tage sit Strikketøi frem. Deri havde jeg
gjemt en lille Billet. Hun tabte den, tog den op, blev
bevæget, længselsfuld. Saaledes bør man altid tage Situationen
til Hjælp. Det er utroligt, hvilke Fordele man kan have
deraf. En i og for sig ubetydelig Billet, læst under saadanne
Omstændigheder, bliver for hende uendelig betydelig. Mig
kunde hun ikke faae i Tale; jeg havde maget det saaledes, at jeg
maatte følge en Dame hjem. Hun maatte altsaa vente til idag.
Det er altid godt for at bore Indtrykket desto dybere ind i
hendes Sjæl. Altid seer det ud, som det var mig, der viste
hende en Opmærksomhed; Fordelen jeg har, er den, at jeg
overalt bliver anbragt i hendes Tanker, overalt overrasker hende.
Elskoven har dog en egen Dialektik. Der var en ung
Pige, jeg engang var forelsket i. Ved Theatret i Dresden
