421
saae jeg ifjor Sommer en Skuespillerinde, der lignede hende skuffende. Af den Grund ønskede jeg, hvad der ogsaa lykkedes mig, at gjøre hendes Bekjendtskab, og overbeviste mig nu om, at Uligheden dog var temmelig stor. Idag møder jeg en Dame, paa Gaden, der erindrer mig om hiin Skuespillerinde. Denne Historie kan blive ved saalænge det skal være.
Overalt omgive mine Tanker Cordelia, jeg skikker dem som
Engle omkring hende. Som Venus bliver i sin Vogn trukket
af Duer, saaledes sidder hun i sin Triumphvogn, og jeg
spænder mine Tanker for som bevingede Væsener. Selv sidder hun
glad, rig som et Barn, almægtig som en Gudinde; jeg gaaer
ved hendes Side. I Sandhed, en ung Pige er og bliver dog
Naturens og hele Tilværelsens Venerabile! Det er der Ingen
der bedre veed end jeg. Kun Skade, at denne Herlighed varer
saa kort. Hun smiler til mig, hun hilser til mig, hun vinker
ad mig, som var hun min Søster. Et Blik erindrer hende
om, at hun er min Elskede.
Elskoven har mange Positioner. Cordelia gjør gode
Fremskridt. Hun sidder paa mit Skjød, hendes Arm slynger sig
blod og varm om min Hals; selv hviler hun ved mit Bryst,
let, uden legemlig Tyngde; de bløde Former berøre mig neppe;
som en Blomst slynger hendes yndige Skabning sig om mig,
frit som en Sløife. Hendes Øie skjuler sig bag sit Laag,
hendes Barm er blendende hvid som Snee, saa glat, at mit
Øie ikke kan hvile, det vilde glide, hvis Barmen ikke
bevægedes. Hvad betyder denne Bevægelse? er det Kjærlighed?
Maaskee. Det er dens Anelse, dens Drøm. Endnu mangler
den Energi. Hun omfavner mig vidtløftigt, som Skyen den
Forklarede, løst som en Luftning, blødt som man omfavner et
Blomster; hun kysser mig ubestemt, som Himlen kysser Havet,
mildt og stille som Duggen kysser Blomsteret, høitideligt som
Havet kysser Maanens Billede.
Hendes Lidenskab vilde jeg i dette Øieblik kalde naiv Lidenskab. Naar nu Vendingen er gjort, og jeg begynder for