425
Hvad maa jeg høre, hvem skulde have troet, at Jens var saadan en slem Krabat... ja de Garderkarle... de Garderkarle, de er ikke til at lide paa..... De handlede fuldkommen rigtigt; en Pige, som De, er rigtig for god til at kastes hen til Enhver... De vil saamænd nok gjøre et bedre Parti, det indestaaer jeg Dem for. — — — — Hvorledes lever Frøken Juliane? jeg har ikke seet hende saa længe. Min smukke Marie kunde vist tjene mig med en eller anden Oplysning... fordi man selv har været ulykkelig i Kjærlighed, derfor bør man ikke være udeeltagende for Andre... Her er saa mange Folk.. jeg tør ikke tale med Dem derom, jeg er bange, Nogen skulde belure mig... Hør blot et Øieblik, min smukke Marie..... See her er Stedet, i den skyggefulde Gang, hvor Træerne slynge sig sammen for at skjule os for Andre, her, hvor vi intet Menneske see, ingen menneskelig Røst høre, men kun en sagte Gjenlyd af Musikens Toner... her tør jeg tale om min Hemmelighed.... Ikke sandt, hvis Jens ikke havde været et slet Menneske, saa havde Du gaaet med ham her, Arm i Arm, lyttet til Musikens Glæde, selv nydt en endnu høiere... hvorfor saa bevæget — glem Du Jens ..... Vil Du da være uretfærdig mod mig... for at træffe Dig kom jeg herud... for at see Dig er jeg kommen til Conferentsraadens... Det har Du mærket... hver Gang det lod sig gjøre, gik jeg altid til Kjøkkendøren... Du skal tilhøre mig... der skal blive lyst fra Prædikestolen... imorgen Aften skal jeg forklare Dig Alt... op ad Kjøkkentrappen, Døren til Venstre, ligefor Kjøkkendøren.... Farvel min smukke Marie.... lad Ingen mærke, at Du har seet mig herude eller talt med mig, Du veed nok min Hemmelighed. — — — Hun er virkelig deilig, der lod sig gjøre Noget udaf hende. — Naar jeg først faaer Fodfæste paa hendes Kammer, saa skal jeg nok selv lyse fra Prædikestolen. Jeg har altid søgt at udvikle den skjønne græske αυταϱϰεια, og især at gjøre en Præst overflødig.
