426
Hvis det lod sig gjøre, at staae bagved Cordelia, idet hun modtager et Brev fra mig, kunde det interessere mig meget. Jeg vilde da lettelig overbevise mig om, hvorvidt hun i egentligste Forstand erotisk tilegner sig dem. I det Hele er og bliver Breve altid et ubetaleligt Middel til at gjøre Indtryk paa en ung Pige; det døde Bogstav har ofte langt større Indflydelse end det levende Ord. Et Brev er en hemmelighedsfuld Communication; man er Herre over Situationen, føler intet Tryk af nogen Tilstedeværende, og sit Ideal, troer jeg, vil en ung Pige helst være ganske ene med, det vil sige i enkelte Øieblikke, og netop i de Øieblikke, hvor det virker stærkest paa hendes Sind. Om end hendes Ideal har fundet et nok saa fuldstændigt Udtryk i en bestemt, elsket Gjenstand, saa er der dog Momenter, i hvilke hun føler, at der er en Overvætteshed i Idealet, som Virkeligheden ikke har. Disse store Forsonings-Fester maae indrømmes hende; kun maa man passe paa, at benytte dem rigtigt, at hun ikke fra dem vender udmattet tilbage til Virkeligheden, men styrket. Dertil hjælpe Breve, der bevirke, at man usynlig er aandelig tilstede i disse hellige Indvielsens Øieblikke, medens Forestillingen om, at den virkelige Person er Forfatteren af Brevet, danner en naturlig og let Overgang til Virkeligheden.
Kunde jeg blive jaloux paa Cordelia? Død og Helvede
ja! Og dog i en anden Forstand nei! Hvis jeg nemlig saae,
at om jeg end seirede i min Strid mod den Anden, hendes
Væsen dog vilde blive forstyrret, og ikke, hvad jeg ønskede —
da vilde jeg opgive hende.
En gammel Philosoph har sagt, naar man nøiagtigt
nedskriver Alt, hvad man oplevet, saa er man, inden man veed et
Ord af det, Philosoph. Jeg har nu i længere Tid levet i
Forbindelse med de Forlovedes Menighed. Nogen Frugt maa
jo dog et saadant Forhold yde. Jeg har da tænkt paa at
samle Materialier til et Skrift, betitlet: Bidrag til Kyssets
Theori, alle ømt Elskende helliget. Det er iøvrigt mærkeligt,
