74
— Jomfru Grønhøj —
Saapken: "Jamen Begyndelsen af Historien, hvordan det gik til, det Hele?"
Grønhøj (undselig): "Det var, at han ku' li' mig og jeg ku' li' ham!"
Saapken: "Og saa, tilstod han saa sin Elskov, bejlede han?"
Grønhøj: "Bejlede — ih næ' — næ min Far havde jo Møllen, men Povl havde jo Træbenet, og det var i Vejen, for han vild' ellers gerne have haft Møllen, der hørte atten Tønder grøn Jord til. Men saa sku' han i Skrædderlære, for naar han siddede sig op paa Bordet, behøfte han kuns at spænde Remmerne af, saa var der ingen Ubluhed mer ved det Ben. Men jeg holdt jo saa inderlig grangivelig fast. Jeg begyndte med Sengene, det kom jo af Sparebogen." …
Saapken: "Det er Kærlighed, det er Kærlighed!"
Grønhøj: "Men Far gav aldrig sin Mindelse, han sagde (græder), at Povl var et Lusedrog, og han vilde aldrig give mig til en, der ikke var af Kyd helt og holdent. Men ku' Povl da gøre for, at han kons havde ét Kydben? Det andet var ikke meget nydelig, for han var jo fattig, det var Povl, men det var altid helt og rent og malet sort. Men siden saa døde Mor, og Far skiftede med mig og Søster Ane, som ogsaa døde siden, og jeg
