8
Forudfølelse af Vinteren med dens Afspærrethed, dens lange, triste Aftener og dens stille, snedækte Dvale bredte sig ud over baade Natur og Mennesker.
— Højt oppe paa Bakken, godt ti Minuters Vej fra Søen, ligger den lille rødmalede Bondegaard. Den er bygget paa bar Klippegrund, bagved den vokser Granskoven frit, nedenfor den til Højre for Døren er en lille, fyromhegnet Indsø, almindelig kaldet Sumpen, og i en stor Bue omsluttes Dalen nedenfor Gaarden af Skov og egebevoksede Bakker.
Erikson, som boede der, havde Gaarden i Forpagtning. Den hørte ind under et større Gods paa Fastlandet, og Forpagtningen havde nu i tre Generationer tilhørt samme Familje. Søn var fulgt efter Fader, og hver havde ligesom den foregaaende giftet sig, faaet Børn, dyrket Jorden, havde hentet sine Fisk fra Søen og sit Brændsel fra Skoven, Familjen var vokset til, Husfaderen var bleven gammel og graa, var bleven puttet i Jorden, og den ældste Søn havde indløst Gaardens Indbo og Besætning og havde fortsat som hans Fader før ham. De øvrige Søskende var blevne spredte rundt om i Verden, hver til sit Sted.
Den næstsidste Indehaver af Gaarden havde fem Børn. Det var to mere end nogen af de andre havde haft. Den yngste af Sønnerne flyttede ud paa en Ø helt ude ved Havet og omkom ved en af Nordosten-Stormene. Den ældste Søster blev gift og kom hjemmefra. Den anden tog til
