10
til, med hvad der kunde være Brug for, muge i Kostalden eller hugge Brænde, binde Garn og sy Sejl.
Den ældre Broder svarede imidlertid intet bestemt, og en Uge gik hen, uden at nogen af dem paany berørte den Sag.
Men en Dag, da de gik hjem fra Arbejdet — det var tidlig paa Vaaren — sagde den yngre:
„Ja, saa havde jeg tænkt, at jeg vel nu snart maatte til at begynde paa dette her med Baaden.“
Den ældre svarede blot med et langtrukkent: „Ja-a —“
„Faar jeg saa Dig til at gaa i Borgen?“
Broderen spurgte om Summen. Den anden nævnede den.
„Ja, ja da, saa faar vi da vel gøre det.“
Dermed var Sagen afgjort, og da Maj Maaned kom, satte Karl August Erikson egen Storbaad i Vandet og foer omkring i Skærgaarden og til Stockholm med Brændelast. —
Saaledes gik ti Aar hen. Den ældste Broder passede Gaarden. Den yngre laa om Sommeren paa Søen og tjente Penge ved Fragtfarter. Om Vinteren var han hjemme hos Broderen, udbedrede sin Baad, syede Sejl og hjalp til med, hvad der nu kunde falde for. Bryllup havde han ikke Tid til at tænke paa. Desuden to Familjer kunde ikke bo i det lille Hus. Ganske vist efter de første fem Aar var Baaden betalt. Men til at kunne købe egen Gaard havde han ingen Udsigt, og en Forpagtning var ikke let at
