11
finde. Aarene gik med skiftende Sommer og Vinter, Lykke og Modgang, Fordel og Tab. Sparekassebogen paa Kistebunden forøgedes saa smaat. Hver Sommer gjorde Karl August en Rejse til Byen for at sætte ind i Banken, og naar han kom tilbage, fandtes der altid et Plus i Sparekassebogen, der, vel indsvøbt, gemtes paa Bunden af hans Kiste. Men hans egne Livsforhold forandredes ikke, og der var heller ingen Udsigt til, at det skulde ske i de nærmeste Aar. — —
Erikson havde imidlertid ikke været rask efter Bjærgningen. En Morgen kunde han ikke staa op. Det var Lungeinflammation, han havde faaet, skønt ingen dér forstod sig paa det. Men han havde Feber og hostede stærkt.
En underlig Følelse greb Karl August, da Broderens Hustru tidlig en Morgen fortalte ham det. Han svarede ikke et Ord, men gik blot langsomt ned ad Bakken hen mod Søen for at ro ud og tage Garnene op, som var blevne rensede og istandsatte og havde staaet ude Natten over.
Det var en klar smuk Efteraarsmorgen med kold Blæst. Hele Gaarsdagen havde det regnet, saa at Jorden var opblødt, og fra Granernes lange Naale faldt smaa Strømme af Vand, naar Vinden ruskede i de gamle krogede Grene. Mosset var fugtigt og mørkt, en Regnbæk gravede sig med en rislende Lyd frem under Granernes Rødder, banede sig Vej ud til Klippeskrænten og faldt med en monoton Plasken ned i Vigen foran ham. Vandet
