13
hele Dagen og langsomt kom drivende gennem Engen med Øksen paa Skuldren. Det var i Skumringen og køligt. Oppe paa Bakken saás det lille røde Hus, og gennem den aabne Køkkendør saá han et Glimt af Ildstedets Ild falde hen over Trappen. Han gik op ad Bakken og ind i Huset, stillede Øksen fra sig og satte sig ved Bordet. Konen satte Mad frem, og han spiste sig mæt. Og Konen, det var netop den samme Pige, som han havde plejet at tage hen og hilse paa. Saa sad de her en Stund sammen, smaasnakkende om Dagens Begivenheder. Det blev silde, og de gik til Sengs i Kamret bag ved Køkkenet.
Det var dog løjerligt, saa han i Dag var fuld af alle Slags sære Tanker. Han var jo gaaet her og havde trællet Dag ud og Dag ind, været ude med Baaden om Sommeren og trukket den op om Vinteren, var sejlet til Byen og havde sat Penge i Banken, og det vidste han jo nok, at han dér havde sine Skillinger i god Behold, og at de vilde være tilstrækkelige til at sætte Bo for og endda til lidt mere. Men hvad han vilde anvende dem til, det havde han ikke tænkt saa nøje paa, og med det havde det jo ogsaa god Tid. Dagene var gaaet den ene aldeles som den anden, og han havde ikke tænkt paa andet end at blive færdig med hver Dags trælsomme Arbejde og om Lørdagen faa sig en glad Aften med Brændevin eller Dans eller begge Dele.
Nu stod det for ham som en paa samme Tid
