— 106 —
Espeløv, og til Eftertrykkerne, der som store Hunde gjøre Jagt paa Forfatterne, for at æde af deres Hjerne.
Der kunde skrives hele Folianter om Flamme-Øen. — Jeg vidste ikke ret, hvad jeg først skulde beskue; men da nu Slottet laae Mig nærmest under Fødderne, beærede jeg først dette med min Opmærksomhed.
Alle Træerne i Slotshaven stode i fulde Blomster; det var nydelige, sødtduftende Complimenter. Smigrerne stode i gyldenstykkes Kjoler, som store Solsikker, og saae de lavere Blomster over Hovedet. Der var hele lange Bede af Koketter, der straalede som de skjønneste Haarlemmer-Tulipaner.
Hovedtrappen vrimlede af Klienter, der havde gjort nok paa denne Jord til at fortjene fri Entree i Helvede. Jeg gjennemvankede med Øiet det store Gallerie. Væggene vare beklædte med herlige Malerier og kostbare Tapeter. Ligesom Fyrsterne have deres Portraiter afmalede i forskjellige Costumer, saaledes hang ogsaa Fanden her i de forskjellige Skikkelser, han har viist sig i her paa Jorden; snart som Munk, snart som Feldtherre, nu Herremand, nu Fattigforstander o. s. v.
Ved Siden hang hans Oldemoder, malet som Catharina af Medicis, desuden Slangen fra Paradiis, i deilig Pariser-Ham, samt slere bekjendte Slægtninger og Djævle: Nero, Pizarro, en heel Deel hellige Inqvisitores, Philip II. o. s. v.
Der vare ogsaa mange interessante historiske Stykker. Bartholomæus-Natten, sagde man, havde vundet den store Guldmedaille, Engellændernes Anfald
