— 3 —
skrivelse" og i Pontoppidans "Atlas", der i historisk Henseende kunde være mig til Nytte paa min Reise, og puttede Hoffmanns "Elixiere des Teufels" i Lommen, for dog at have lidt Phantasie i Reserve, dersom min egen stoppede. Endnu engang forsøgte jeg at slaae en Pæl i Kjødet og bekjæmpe de onde Lyster, men den slemme Plageaand inden i mig raabte: "Marche!" — Hvad skulde jeg Stymper da gjøre?
Andet Capitel.
Fodreisen tager sin Begyndelse. Hercules paa Skilleveien. Den lyriske Muse.
Lidt veemodig sagde jeg Farvel til mit lune Værelse; hvem veed, hvad der kan møde paa en Reise, om den endogsaa er nok saa kort; denne gik jo dog udenfor Sjælland og over de salte Strømme. — Jeg saae mig endnu et Par Gange omkring, trykkede Hatten fast, slukkede Lyset og flagrede nedad Trappen, hvor der just intet Mærkværdigt mødte mig. Nogle Skridt, og jeg var over Holmensbro; mit Blik vendte sig mod Kirken, og jeg tænkte paa Tordenskiold og Niels Juul; men snart blev jeg afbrudt af to qvindelige Væsener, som nærmede sig. Deres hele Gang og Holdning lod mig ane noget Overordenligt.
