— 36 —
mig Doubletter af: "klein Zaches". Jeg nærmede mig ganske sagte og saae an, det var to Descendenter af Reineke Foss, som havde forvildet sig ind til Byen. — Den ene Ræv var gammel, og det forekom mig, som han holdt en Bog i Haanden, jeg lyttede og hørte ganske tydelig den gamle sige:
"Ja min Søn, om neppe een Time begynder det nye Aar; det er paa Tiden, Du forlader mig og forsøger Din Lykke i Verden. Glem nu ikke, hvad Du har læst i mange gode jesuitiske Skrifter, og tag ogsaa engang imellem din Cicero de officiis og Campes Theophron frem, det kan aldrig skade! selv jeg, som er gammel, læser Morgen og Aften, som Du veed, baade i den og i Knigge. Følg mit faderlige Raad, og Du skal see, det vil gaae Dig vel, og Du skal blive den bedste Ræv i Landet. Blandt Menneskene var det en Tid Skik, at naar unge Mænd skulde drage ud i Verden, førte først Fædrene dem ind i Lazeretter og i Hospitaler, for der levende at vise dem, hvorhen den utæmmede Lidenskab kunde føre; jeg har fulgt denne priselige Skik og derfor vovet mig med Dig saa nær ind paa det store Menneske-Buur, for at vise Dig, hvad Du skal undflye. — Søg Bakkerne og de store Skove, der er Din Tumleplads! og see her" — i det Samme rakte han ham med Poten et lille Kobberstykke. — "Der har Du Antichristens Portræt, denne Voltaire, han har gjort os megen Fortræd, men nu brænder han ogsaa derfor idet røde Flamme-Hav. O min Søn, der er endnu saa Meget, jeg vilde sige Dig, før vi skilles ad, men Tiden er kort,
