— 62 —
jeg saae kun flygtig, hvorledes Kjøbenhavns Daarligheder fra det gamle Aar, bleve veiede paa Veierboden, før de fik Lov til at kjøre ud til evig Forglemmelse. — Forlorne Bryster og orthodox Christendom, Luxus-Artikler og rejicerede Lotteriesedler, Alt imellem hinanden.
Men hvad kunde det more mig at see alle disse gamle Sager, hurtig foer jeg derfor afsted, som før er sagt, og endelig laae da Phantasiens store, herlige Tumleplads, det flade Amager, foran mig.
Det faldt mig ind, hvad Heiberg siger om dette Lands Beboere:
"Amageren er trofast og naiv;
Han holder fast ved sine gamle Skikke;
End skammer han sig ikke
Ved hollandsk Dragt og hollandsk Tidsfordriv;
Paa Moden veed han ei at synde,
Ved Fastelavn han Katten slaaer af Tønde
Og trækker Hovedet idyllisk af en Gaas.
Saaledes er, for den Sags Skyld,
Hans hele Liv Idyl."
Og dette Folk skulde jeg nu besøge. — Jeg skuede rundt omkring; den hele Omgivning forekom mig ogsaa ganske naiv; Alt laae saa uskyldigt, saa deiligt gaasehvidt rundtenom. O tænkte jeg, en Beskrivelse over det Hele kunde dog være en god Begyndelse til en Novelle. Ja hvem veed, om ikke endnu i Weisflogs og Tromlitzs Dage vi læse i en Taschenbuch:
"Paa Sjællands østlige Side ligger den lille venlige Ø Amager, o. s. v."
