— 68 —
efter deres forskjellige Skabning og Følelse, vare inddeelte i flere Regimenter.
Kjære Læser, bliv nu smukt et Barn igjen, men glem alligevel ikke Alt, hvad Du har læst, siden Du blev et stort, fornuftigt Menneske, og Du skal da see hele den phantastiske Revue, saaledes som den marcherede mig forbi.
Allerforrest gik de Rasendes Hær, der bestod af Vanvittige, som havde brudt ud af Spieß's Biographier og andre mindre bekjendte Digterværker. Finnekonen fra Syv-Aar var deres Marketenterske og en falsk Magde Vildfair hendes tro Haandlangerske; dem fulgte Røverhistorierne, som alle vare til Hest og saae ret ridderlige ud; især havde Anførerne ædle og høimodige Ansigter. Rinaldo var deres Anfører og saae meget uskyldig ud, desuden var han ogsaa klædt i Rosenrødt, som Fanfan i de borgerlige Stævnemøder.
Nu kom Kjærligheds-Regimentet, der bestod af to Afdelinger, de Ulykkelige og de Lykkelige. Ved det første kjendte jeg strax Sigwarth paa Munkekappen; den lille Page fra Blanka var Piberdreng. Denne Deel var ellers reent gal til at skraale; de Lykkelige vare derimod mere tause. — Her gik Brødkoner om med Sonetter og tibulske Digte, og smaa Drenge solgte: Martsvioler, Maanedsroser og Vergißmeinichter Alle Tropperne bare høie Huer med en claurensk Indskrift: "Livets høieste Lykke er Kjærlighed."
