Side:Freden, Komedie af Aristofanes.djvu/41

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

35

Freden.

o høie Drot
forherlige dig til evig Tid!

Trygæos.

Lad deres Raab dig røre, o jeg beder dig!
thi nu de hædre dig, tro mig, langt meer end før.

Hermes.

O ja! de er jo større Tyve nu end før.[1] 405
Trygæos.
<poem>Jeg skal fortælle dig en rigtig rædsom Ting,
som nu der spindes op mod Guderne.

Hermes.

Lad høre, tal! maaskee du overtyder mig.

Trygæos.

Selene og den trædske Skjelm den Helios[2]
de have begge længe alt Jer efterstræbt, 410
og de forraade Hellas til Barbarerne.

Hermes.

I hvilken Hensigt gjør de det?

Trygæos.

Fordi, ved Zeus,
vi bringer Eder Offre; men til hine kun
Barbarer offre. Derfor jo naturligviis

  1. Tyve. Digterens sædvanlige Bebreidelse mod Athenæerne (som Statstyve), hvilken nu klinger sær komisk i Tyvegudens Mund.
  2. Selene, Maanen; Helios, Solen.