37
Freden.
Trygæos (til Hermes).
Velan! saa ræk da strax nu Skaalen hen, at vi
kan vie fromt vort Værk med Bøn til Guderne! 435
(skjænker i.)
Hermes.
Offerdrik! Offerdrik!
Vogter Tungen! vogter Tungen!
Trygæos.
Ved Offret lad os bede om, at denne Dag
maa bringe hver Hellener alt hvad Godt er til,
og at hver Mand, som fyrig griber disse Toug[1] 440
med os, maa ingensinde røre ved et Skjold!
Chor.
Nei! drage hen sit hele Liv i Fredens Skjød,
og ved sin Piges Arn huldt tænde Arnens Gnist!
Trygæos.
Men dersom Nogen skulde heller ønske Krig,
lad aldrig ham, Drot Dionysos, høre op 445
at drage Pilespidser af sit Albuebeen![2]
Chor.
Og hvis der Nogen, lysten efter Høvdingsmagt,
misunder dig at skue Lyset, hulde Fred,
da gaae det ham i Krigen som Kleonymos![3]
