335
paaklædt og lod af og til ryge med Haremspastiller, som hun havde kjøbt i Rouen i en algiersk Boutik. For ikke om Natten at have dette sovende Mandfolk ved sin Side, havde hun endelig bevæget ham til at fortrække op paa anden Sal, og hun laae og læste ligetil Morgenstunden i extravagante Bøger, hvori der vrimlede af Orgier og blodige Scener. Ofte blev hun grebet af Rædsel og udstødte et Skrig, Charles ilede til. — Gaae blot, sagde hun da, atter andre Gange aabnede hun stønnende, lidenskabelig Vinduet, indaandede den kolde Natteluft, spredte sit svære Haar for Vinden, saae op til Stjernerne og ønskede sig Fyrsters Kjærlighed. Hun tænkte paa ham, van Léon. Hun kunde i et saadant Øieblik have givet Alt for et eneste af disse Stevnemøder, der mættede hende.
Det var hendes Festdage, hun vilde have dem glimrende, og naar han ikke kunde dække Udgifterne alene, lagde hun slot Resten til, hvad der nu næsten hændtes hver Gang. Han forsøgte at gjøre hende forstaaeligt, at de kunde befinde sig ligesaa godt i et beskednere Hotel, men hun fandt stadig nye Indvendinger.
En Dag tog hun sex smaa Sølvskeer frem, det var Fa'er Rouaults Brudegave og bad ham strax at bringe dem hen paa et Laanekontor, Léon adlød, skjønt dette Skridt mishagede ham. Han var angst for at kompromittere sig.
Ved at tænke nærmere derover fandt han, at hans Elskerinde stadig blev løierligere, og at det maaske ikke var saa ganske urigtigt, at man søgte at skille ham fra hende.
Hans Moder, havde nemlig saaet et meget langt anonymt Brev, hvori man underrettede hende om, at hendes Søn „ødelagde sig” med en gift Kone, og den gode Dame, der strax troede at see Familielivets evindelige Skræmmebillede, den ubestemmelige, forfærdelige Skabning, Sirenen, Uhyret,
